Endnu en gang blev Tunøhusets indkøbsvogn med fuldmønstret Michelin-dæk forbigået, da der i år blev uddelt stjerner i den fine køkken-kategori.
MEN…
Det er alligevel blevet til guld til huset på Møllebakken nemlig i form af et fornemt, vintage kaffestel med gulddekorationer til 12 personer. Stellet er købt brugt henne i Søndenom.
Det smukke stel fra tyske Eschenbach Bavaria tæller stort set alt, når man vil dække op til 12 kuverter, inkl. kagefade, sukkerskåle, flødekander o.s.v. Dog indeholder stellet ikke kuvert-askebægre.
Ifølge fagfolk kan stellet gå i opvaskemaskinen og komme nogenlunde helskindet ud igen.