Tre terner og en tejst – tredive års avisbåde til Tunø

Ternen (3) på vej mod Tunø.

Der er dem, der med et vist vemod husker avisbåden, som engang dagligt stævnede ud fra Hou til Mårup og Tunø med dagens aviser, posten og måske et par passagerer.

Der er dem, der (som undertegnede) sejlede med avisbåden, når man som medarbejder på Aarhuus Stiftstidende var kommet i betragtning til en ferieuge i Tunøhuset, for turen frem og tilbage med avisbåden Ternen var en del af pakken. Så mødte familien op med sit habengut ved Ternen i god tid før afgang og så gik turen østover med skipper Poul Kristiansen, som kendte farvandet mellem fastlandet, Samsø og Tunø som sin egen bukselomme.

Og så er der dem, der er alt for unge eller befinder sig et sted i den moderne mediekoncern, hvortil fortællingerne om dengang ikke er nået. Endnu.

Læs videre “Tre terner og en tejst – tredive års avisbåde til Tunø”

Magert udbytte på Møllebakken

Kun små gevinster dukkede op, da medlemmer af Midtjyllands Detektorforening for nylig afsøgte Møllebakken, hvor Tunøhuset ligger.

Der kom mange udslag på detektorerne, men de kom fortrinsvis fra småmønter, kapsler, blylod til lystfiskeri og lignende.

Se selv – ikke meget guldfeber på Møllebakken.

Andre steder på Tunø fandt detektorerne større værdier bl.a. en forgyldt broche, der måske kan dateres tilbage til vikingetiden.

Andre har tidligere haft held med at svinge detektoren på Tunø: Læs om fundet af en 3000 år gammel spydspids fra bronzealderen.

Analog kvalitetstid i Tunøhuset

Skolebørn skal bruge mindre tid ved skærmene.

Sådan lyder en opfordring fra regeringen, og mon ikke mange forældre også har godt af flere pauser ved skærm og tastatur.

Men visse færdigheder skal holdes ved lige, også i ferien. Derfor har Tunøhuset indrettet en plads til vedligeholdelse af skrivefærdigheder som i gamle dage, før kuglepenne og computerskærme tog over :-)

Som feriegæst skal du blot medbringe papir og blæk – og hvis du sender din tegning eller hilsen med flaskepost, sparer du 25 kroner i porto.

God analog ferie fra husmanden!

Husmand Finn Olsen har indrettet skrivebordet i Tunøhuset, så gæster kan vedligeholde skrivefærdigheder som i gamle dage :-) Medredaktør Ole Rode Jensen har efter bedste evne prøvet at forklare for et yngre publikum, hvad hulen opstillingen går ud på.

Det kræver en lille ø at komme ned i gear

Ned i gear, op ad hjulsporet til Tunøhuset og vaskeægte ø-liv! Foto: Finn Olsen

Af Hanne Damgaard Frette, Fyens Stiftstidende

Så sluttede den sommerferie, og jeg er i skrivende stund i gang med den første arbejdsuge, mens de fleste holder ferie. De seneste år har jeg foretrukket at gå på ferie sammen med alle skolebørnene og tage tre eller fire uger i streg for så at vende tilbage, når der er allermest stille på redaktionen.

Læs videre “Det kræver en lille ø at komme ned i gear”