Sådan lyder en opfordring fra regeringen, og mon ikke mange forældre også har godt af flere pauser ved skærm og tastatur.
Men visse færdigheder skal holdes ved lige, også i ferien. Derfor har Tunøhuset indrettet en plads til vedligeholdelse af skrivefærdigheder som i gamle dage, før kuglepenne og computerskærme tog over :-)
Som feriegæst skal du blot medbringe papir og blæk – og hvis du sender din tegning eller hilsen med flaskepost, sparer du 25 kroner i porto.
God analog ferie fra husmanden!
Husmand Finn Olsen har indrettet skrivebordet i Tunøhuset, så gæster kan vedligeholde skrivefærdigheder som i gamle dage :-) Medredaktør Ole Rode Jensen har efter bedste evne prøvet at forklare for et yngre publikum, hvad hulen opstillingen går ud på.
Ned i gear, op ad hjulsporet til Tunøhuset og vaskeægte ø-liv! Foto: Finn Olsen
Af Hanne Damgaard Frette, Fyens Stiftstidende
Så sluttede den sommerferie, og jeg er i skrivende stund i gang med den første arbejdsuge, mens de fleste holder ferie. De seneste år har jeg foretrukket at gå på ferie sammen med alle skolebørnene og tage tre eller fire uger i streg for så at vende tilbage, når der er allermest stille på redaktionen.
I år føles det, som om sommerferien er ræset af sted med fire feriedestinationer rundt omkring i landet og så en blød landing i den tredje og sidste uge med al vasketøjet samt sengelinned og håndklæder fra besøg i et feriehus på Tunø.
For mig er sommerferie lig med en uge på en eller anden ø, hvor livet bliver mere simpelt. Og en lille ø, tak, for jeg bor faktisk på en større ø, forstås. I år var vi så heldige at få fingre i et hus på Tunø, som ovenikøbet viste sig at være bilfri, så ølivet blev endnu mere simpelt, end vi plejer.
Så vi – den 13-årige og jeg – gik rundt på øen, som i omkreds er under 10 kilometer. Selv stod jeg op om morgenen for at gå hen til det nye og rare købmandspar efter friske forsyninger. Jeg erindrer ikke, hvornår jeg sidst har gjort.
De sidste par dage dukkede to af yngste datters klassekammerater op. Cykler blev lejet, og så var de rundt på øen: Til købmanden, til stranden, til minigolfbanen eller til et nyt, skønt spisested, som hedder Blåkærgård, som vist er rykket fra Samsø til den lille ø.
Nu er jeg så rykket tilbage til ”min” store ø og er glad for ølivet. Dog kræver det en lille ø at komme helt ned i gear.
Klummen bringes med tilladelse fra Hanne Damgaard Frette, gæst i Tunøhuset i sommeren 2023
Endnu en gang blev Tunøhusets indkøbsvogn med fuldmønstret Michelin-dæk forbigået, da der i år blev uddelt stjerner i den fine køkken-kategori.
MEN
Det er alligevel blevet til guld til huset på Møllebakken nemlig i form af et fornemt, vintage kaffestel med gulddekorationer til 12 personer. Stellet er købt brugt henne i Søndenom.
Nu kan 12 gæster i huset få hver sin kaffekop med guldkant, tilhørende underkop og desserttallerken.
Det smukke stel fra tyske Eschenbach Bavaria tæller stort set alt, når man vil dække op til 12 kuverter, inkl. kagefade, sukkerskåle, flødekander o.s.v. Dog indeholder stellet ikke kuvert-askebægre.
Kaffestellet i serien Desiree fra Eschenbach Bavaria er købt brugt i Søndenom på Tunø.
Ifølge fagfolk kan stellet gå i opvaskemaskinen og komme nogenlunde helskindet ud igen.
Til stellet hører også hele to stk. sukkerskåle med guldtop.Stellet blev fragtet fra Søndenom til Tunøhuset i husets Randers-bør med Michelindæk.
Man siger, at gammel kærlighed ikke ruster. Det gælder nok mest mellem kærestefolk, men kærligheden kan også omfatte en gammel og speciel ejendom.
75 ferier i Tunøhuset i løbet af de seneste knap 50 år. Sådan kunne Tove og Niels Weng Pedersen i april 2023 skrive i husets gæstebog.
Hvert år siden 1970 har Tove og Niels Weng Pedersen holdt ferie i Tunøhuset – nogle gange flere ophold på et år. Nu nyder de godt af muligheden for at blive kørt i bil helt op på Møllebakken.
De har begge rundet 80 år. Hvis helbredet tillader det, vender de snart tilbage til huset på Møllebakken.
Til Tunø med avisbåden
Som nybagte forældre ankom de første gang til øen i 1970. Det foregik med Aarhuus Stiftstidendes avisbåd en dag i august. Tove er uddannet kontorassistent fra avisen, hvor hun tjente i 39 år. Niels er elektriker med mange års virke på Marselisborg Hospital.
– Vi kom fra små kår og var målløse over den høje standard, som feriehuset rummede allerede dengang. Der var rindende vand og gaskomfur, toilet med træk og slip, og der stod en telefon med forbindelse til centralen nede i byen, husker hun.
Udvikling og udsigt
Gennem årene har Tunøhuset ofte været målet flere gange om året for familien med børn og børnebørn.
I 1970-erne var der en del landbrug med husdyr på øen. En svinestald og tilhørende mødding tæt på resulterede også i et væld af fluer.
I dag er staldene tomme, og kornmarker er et sjældent syn. De ligger brak.
Ægteparret har også oplevet udviklingen med mere moderne tider indendørs. Efterhånden er alle værelserne forsynet med el, og de gamle møbler er løbende skiftet ud. De sætter også pris på knopskydningen med et anneks med to kamre og et gæstebadeværelse – for ikke at tale om repossen i stuen, der løfter spisebord og stole og giver bedre udsigt mod havnen og videre mod Samsø.
Ofte har der været fyret op i pejsen i ydersæsonerne.
Grillfest i sommerregn
På spørgsmålet om deres bedste oplevelse i Tunøhuset mindes de en stor familie-komsammen med 20 voksne og børn – i øsende sommerregn.
– Vi stod tæt og grillede under parasollen på terrassen, og om aftenen blev børnene puttet i deres telte. Det blev en uforglemmelig fest.
Og den værste oplevelse?
Tove Weng: – Det må være dengang, vi gik rundt på øen og mistede nøglen til huset. Vi travede turen igen og igen, men kunne ikke finde den. Vi overvejede at knuse en rude, men pludselig dukkede nøglen op. Den havde ligget på trappen, siden vi forlod huset.
Tunøhuset fotograferet under parrets første besøg i august 1970.
Hvornår de sætter nøglen i Tunøhusets dør næste gang, ved de ikke. På det seneste er de også blevet afhængige af gode venners velvilje til at køre dem i bil fra færgen og op på Møllebakken.
– Det kunne være dejligt at nyde den smukke udsigt snart igen. Den bliver man aldrig træt af, fortæller ægteparret.
Heldigvis rager skorstenen stadig op! Husmand Finn Olsen glæder sig over børnenes kreativitet.
Kunst i tonstunge mængder er hvad Husmand Finn Olsen ser for sig, når han henvender sig til de de mange glade, kreative børn, der besøger Tunøhuset med deres forældre.
”Mange børn har samlet flotte sten ved stranden og taget dem med til huset. Heldigvis stikker skorstenen stadig op. Desværre mangler mange sten stadig at blive malet i fine farver. Så husk at pakke kridt og lak, når I skal til Tunø næste gang.”
Husmanden afviser enhver bekymring om, hvorvidt der kan blive for mange malede sten i og uden for Tunøhuset med ordene “Så må vi åbne en udstilling og kalde det kunst!”
Skulle du være på spanden i forhold til at kunne støtte dit kreative barn, er her et par links til inspiration:
