Tre terner og en tejst – tredive års avisbåde til Tunø

Ternen (3) på vej mod Tunø.

Der er dem, der med et vist vemod husker avisbåden, som engang dagligt stævnede ud fra Hou til Mårup og Tunø med dagens aviser, posten og måske et par passagerer.

Der er dem, der (som undertegnede) sejlede med avisbåden, når man som medarbejder på Aarhuus Stiftstidende var kommet i betragtning til en ferieuge i Tunøhuset, for turen frem og tilbage med avisbåden Ternen var en del af pakken. Så mødte familien op med sit habengut ved Ternen i god tid før afgang og så gik turen østover med skipper Poul Kristiansen, som kendte farvandet mellem fastlandet, Samsø og Tunø som sin egen bukselomme.

Og så er der dem, der er alt for unge eller befinder sig et sted i den moderne mediekoncern, hvortil fortællingerne om dengang ikke er nået. Endnu.

Læs videre “Tre terner og en tejst – tredive års avisbåde til Tunø”

TV og streaming med Chromecast

Gode mennesker har skrevet opskriften på Tunøhusets køkkentavle. Vi iler med at viderebringe den, inden nogen visker den ud.
Sådan ser du TV eller streaming, når du bruger Chromecast:

Opskriften er super-klar, så tak for den.
Der er lige den detalje at tilføje, at Chromecast’en er tilsluttet en af de to HDMI-indgangene bag på TV’et, så hvis skærmen af en eller anden grund viser en anden indgang (TV, AV, PC, Component), skal du lige vælge den rigtige.
For de ikke-indviede betyder Chromecast, at du kan se de TV- eller streamingtjenester, du har adgang til via din computer, din tablet eller din mobil på TV’ets skærm.

Tunøhusets WiFi

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er wifi-1-795x596.jpg

Som skrevet står på Tunøhusets køkkentavle…
Netværk: WiFimodem-FB1A-Guest
Kode: cdhg2cdhg2

Der er tale om en 10/1 internetforbindelse – dvs. 10 megabit download og 1 megabit upload. God fornøjelse :-)

Kom indenfor – oplev husets indretning

Op ad bakken til Tunøhuset. Vi går ind ad den gamle dør fra terrassen.
Masser af sol og udsigt med døren åben ud til terrassen.
Midt i stuen står den gamle redaktørs skrivebord. Døren i baggrunden fører ind til det gamle toilet (og bad).
Spisebordet med masser af udsigt.
Et kig ind i det gamle badeværelse.
Master bedroom i den oprindelige del af huset.
Køkkenet er veludstyret – komfur, opvaskemaskine, køl og frys, mikrobølgeovn, kaffemaskine og snart sagt alt inden for service, skåle, potter og pander.
Soveværelse i tilbygningen. Der er ialt 10 sovepladser i huset – 3 soveværelser med dobbeltsenge og 1 rum med 4 køjesenge.
Soveværelse i tilbygningen. Der er ialt 10 sovepladser i huset – 3 soveværelser med dobbeltsenge og 1 rum med 4 køjesenge.
Baggangen med stigen op til hemsen. Lige fremme er husets andet badeværelse.