Guld til Tunøhuset

Endnu en gang blev Tunøhusets indkøbsvogn med fuldmønstret Michelin-dæk forbigået, da der i år blev uddelt stjerner i den fine køkken-kategori.

MEN…

Det er alligevel blevet til guld til huset på Møllebakken nemlig i form af et fornemt, vintage kaffestel med gulddekorationer til 12 personer. Stellet er købt brugt henne i Søndenom.

Nu kan 12 gæster i huset få hver sin kaffekop med guldkant, tilhørende underkop og desserttallerken.

Det smukke stel fra tyske Eschenbach Bavaria tæller stort set alt, når man vil dække op til 12 kuverter, inkl. kagefade, sukkerskåle, flødekander o.s.v. Dog indeholder stellet ikke kuvert-askebægre.

Kaffestellet i serien Desiree fra Eschenbach Bavaria er købt brugt i Søndenom på Tunø.

Ifølge fagfolk kan stellet gå i opvaskemaskinen og komme nogenlunde helskindet ud igen.

Til stellet hører også hele to stk. sukkerskåle med guldtop.
Stellet blev fragtet fra Søndenom til Tunøhuset i husets Randers-bør med Michelindæk.